De sidste to år har Udvikling Stevns samt konsulenter fra Region Sjælland vejledt og hjulpet beboere og ildsjæle i adskillige stevnske landsbyer. De har hjulpet dem med at finde penge til udvalgte projekter i det de kalder Landsbyernes naturlige fortræffeligheder. Landsbyernes naturlige fortræffeligheder er et samarbejde mellem sjællandske kommuner, region Sjælland og LAG (lokale aktionsgrupper). Magleby fik 500.000 til landsbytorv, Hellested fik nogle, mod at de kunne skaffe resten selv. Sigerslev mose fik afslag.
Lodsejerne i Sigerslev Mose havde søgt 150.000 kroner til en forundersøgelse, der skulle vise konsekvenserne af at stoppe den pumpe, der år efter år siden 1970erne har pumpet vand fra Sigerslev mose og ud i å-løbene omkring Store Heddinge. Undersøgelsen skal blandt andet dokumentere, hvor langt vandet vil nå op, og om der vil blive en ophobning af giftige stoffer, som fx fosfor, der kan give en uønsket vækst af alger i mosen, når vandet får lov at stige. Ikke mindst skal undersøgelsen sørge for at alle, der har jord op til mosen, ikke utilsigtet får oversvømmet dele af deres grunde.
Afslaget tager Ole Sørensen, lodsejer og tovholder på projekt Sigerslev Mose, med oprejst pande.
” Vi behøver ikke ride samme dag, som vi sadler. Der er andre muligheder.”
Ole Sørensen viser et billede frem. Det er sort/hvidt og taget engang i 1950erne. Det viser en sø så langt øjet rækker. Dengang var der ingen pumpe som regulerede vandstanden. Dengang gik naturen sin egen gang. ”Det gør den jo altid,” siger Ole Sørensen, der er gammel landmand og ved, hvad han snakker om.
”Sådan så mosen ud for 70 år siden. Dengang var der ikke mange træer. Det var bare en stor sø. Sådan skal det dog ikke blive igen,” fortæller Ole Sørensen. Det gælder om at finde et naturligt leje så alle kan leve med det, dyr og mennesker.
Siden da blev mosen drænet, og der blev høstet tørv. Da mosen var blevet høstet tom, blev der sat en pumpe ind og mosen blev fredet. Det betyder blandt andet, at der ikke må fyldes affald i mosen og der må ikke ændres i landskabet. Fredningsforordningen påpeger også, at søen ikke må pumpes mindre. Der står dog ikke, at den ikke må laves større.
Han er ikke helt klar over hvor langt op vandet vil komme, hvis man stopper pumpen. Det er blandt andet det, undersøgelsen skal vise. Han har dog en fornemmelse, for pumpen gik i stykker i 2007, og der blev ikke pumpet vand i en hel sæson. Vandet gik helt op til der, hvor han nu har 5 bistader og en yderst velholdt køkkenhave. Til gengæld slog vandet dengang alle træer ihjel. De står nu døde og hule til insekter og fugles store fornøjelse.
Der er andre i byen, der også har køkkenhave ned til mosen. Ole Sørensen forstår, at de ikke er interesseret i at få haven oversvømmet til evig tid. Derfor er undersøgelsen supervigtig for alle i og omkring mosen. Så de kan få klarlagt alle konsekvenser af oversvømmelsen.
Ole Sørensen er pensionist, han træner i det lokale fitnesscenter og er aktiv i Nyt Stevns. Det er stadig sjovt for ham at arbejde med mosen og Moselauget, men på et eller andet tidspunkt må han give stafetten videre:
”Jeg har to sønner, som synes det er meget hyggeligt at komme hernede. Det samme er min nevø Jørgen, som er formand i bestyrelsen. Der sidder tre i bestyrelsen. En oldermand og to mosefogeder. Så fint er det”. Ole Sørensen er ikke selv medlem af bestyrelsen. Det lader han andre om.
En anden løsning er at lave en støtteforening, ”Moselaugets Venner”, som Ole Sørensen tænker det skal hedde. En forening hvor alle borgere i Sigerslev, med anpart i mosen eller ikke, kan være medlem. Så kan de for eksempel en 200 lap om året være medbestemmende til, hvad der skal ske og ikke ske i mosen.
”Så kan man også mødes en gang eller to om året, spise noget mad og gå en tur herude. Det er jo i alles interesse, hvad som sker i mosen.” Med Moselaugets Venner, kan det gode arbejde også fortsætte længere ud i fremtiden, når Ole Sørensen ikke orker mere.
Som det er nu, er Ole Sørensen i mosen et par gange om ugen her om sommeren. Han slår græsset på gangstierne omkring mosen og høster honning fra bistaderne. Hyppejernet kommer også i arbejde omkring kartoflerne i køkkenhaven.
I Danmark er der et væld af fonde, LAG midler som støtter projekter som netop det Ole Sørensen og Moselauget.
”ja, jeg synes jo, det er spændende projekt og jeg nyder at gå hernede. Men det sker jo ikke så hurtigt.” Ole Sørensen og Udvikling Stevns har arbejdet med mosen i godt to år nu.
”Det er lidt frustrerende, når alle synes det her er så god en ide …. Og så sker der ikke mere.”
Ole Sørensen har dog ikke givet op. Der er flere fonde, der skal søges og med hjælp og støtte fra Udvikling Stevns, skal det nok lykkes på et tidspunkt:
”Det kunne jo være supergodt at se, hvor langt op vandet går, når der ikke bliver pumpet vand væk.” Men så længe der ikke er lavet en undersøgelse, bliver Moselauget nødt til at tænde pumperne, hver gang vandet begynder at stige. For sådan har det været siden dengang i 1950erne.
Fakta om Landsbyernes naturlige fortræffeligheder:
Landsbyernes Naturlige Fortræffeligheder er et samarbejdsprojekt mellem Udvikling Stevns, Lokale Aktions Grupper (LAG) Lolland-Falster, Region Sjælland og fem landsbyområder i Stevns og på Lolland-Falster. Formålet har været at binde landsbyerne tættere sammen med deres naturskønne områder, så der skabes nye mødesteder og natur- og friluftsoplevelser til glæde for borgere og besøgende i og omkring landsbyerne. Finansiering af projektet er sket med midler fra LAG, Region Sjælland samt Landdistriktspuljen. LAG Lolland-Falster og Udvikling Stevns har været projektansvarlige, koordinerende og har stået for den primære kontakt med landsbyerne. Region Sjælland har foruden finansiering bidraget med hjælp og vejledning til fondsansøgning på landsbyernes ønskede projekter.
