Landdistriktskonferencen

Idéerne myldrede frem, da Udvikling Stevns i går inviterede hele Stevns til Landdistriktskonference.

Torsdag eftermiddag afholdt Udvikling Stevns Landdistriktskonference for alle, der bor og arbejder på Stevns. Rigtig mange Stevnsboer havde mødt op, både almindelige borgere, iværksætterne såvel som politikere og foreningsrepræsentanter. Alle med gode idéer til Stevns’ udvikling.

”Det landdistriktskonferencen skal handle om, er at prøve at skabe samarbejde og sammenhængskraft mellem lokale ildsjæle, foreninger og alle andre aktører, som har lyst til at bidrage til det,” forklarede LAG-koordinator Thomas Christensen i sin velkomst.

Det er første gang Udvikling Stevns inviterede til Landdistriktskonference, men Udvikling Stevns arbejder ud fra, det bliver en tilbagevendende begivenhed.

Fællesskab og sammenhold

Carsten Blomberg fra DGI lagde konferencen ud med at fortælle om fællesskab og aktivering af alle borgere. Store som små, gamle som unge, skal være med til at udvikle Stevns. Det er en fælles enhed.

”Her til workshoppen kommer I sikkert frem til mange gode idéer, men I skal huske også at involvere de andre borgere. I skal huske, at alle skal være med!”, fortalte Carsten Blomberg.

Han pointerede også, at der er tale om en kulturforandring. Og den eneste måde, man kan ændre på kulturen, er i fællesskab.

Birger Hauge fortsatte eftermiddagens oplæg med at snakke om den erhvervsudvikling, som iværksætterhuset, InQvation, blandt andet har været med til at lave. Han kom med eksemplet ”Madkulturhus” på Bornholm. Et fælleshus, hvor restauratører og kokke laver mad til de besøgende. Men også et sted, der bliver brugt til meget mere end det. Til folkemødet på Bornholm er der fuldt hus med spisende gæster, der bliver filmet madprogrammer derinde, og så er det et sted, hvor skoleelever kan lære at lave mad.

”Et fælleshus som dette, kunne være en idé at lave her på Stevns, hvad enten det er til f.eks. håndværkere, kokke eller kunstnere. Et hus der samler Stevns!”, foreslog Birger Hauge.

Det var nogle tankevækkende oplæg, der var med til at sætte den efterfølgende workshop i gang.

Roterende workshop

Inden workshoppen stod den på international fællesspisning, som Horisonten STU stod for, så deltagerne fik noget at styrke sig på til workshoppen. Der blev serveret byg-selv hotdogs, med inspiration fra fire lande: Danmark, Tyskland, England og Mexico.

På hvert bord var der lagt et stort stykke papir, hvor der stod et tema, med nogle fokusområder på. Det er resultater fra de sidste workshops, der blev afholdt i foråret, og nu skulle deltagerne finde frem til nogle konkrete indsatser. De skulle også prioritere hvad de synes, der var vigtigst.

Uret blev sat i gang, og folk gik hen til det bord, hvor de havde noget på hjerte. Der var god stemning blandt deltagerne ved bordene, og snakken gik lystigt. Efter 40 minutters tid, kunne deltagerne gå hen til et andet bord, hvor der var et nyt tema.

Der blev skrevet mange gode idéer på nogle konkrete handlinger ned. Ved det ene bord kom de bl.a. ind på, at der kunne være bedre kommunikation omkring det man kan opleve, ligesom der blev gjort ved måneformørkelse. Folk fra og udenfor Stevns kom vandrende fordi de havde hørt, at langs kysten på Stevns var det bedste sted at se det flotte og historiske fænomen.

Ved et andet bord, gik snakken meget på de unge. De syntes, der manglede et værested, hvor børn og unge kunne være sammen på tværs af aldersgrupper og lære noget af hinanden. Men også et sted, hvor de kan få hjælp til at udfolde deres egne idéer og drømme.

Alle de mange gode idéer skal nu skrives ind i en landdistriktspolitik, som vil blive sendt ud til alle. Ikke kun, dem som deltog i workshoppen, men til alle borgere på Stevns. For det er en græsrodspolitik, der er til gavn for hele Stevns. Den skal bruges til at forøge samarbejdet mellem landsbyer, foreninger og kommune, samt udvikle og forene Stevns.

Afsluttende spark bagi

Afslutningsvis kom Esben Danielsen fra Lokale & Anlægsfonden og gav os alle sammen et lille og godt spark bagi. Han fortsatte lidt i samme ånd, som Carsten Blomberg havde indledt med, nemlig at det skal ske i fællesskab. Han sagde blandt andet, ”det er de lokale, der bedst kan fortælle hvad byen har at tilbyde – hvorfor det er godt at bo, leve og arbejde her!”

”Det handler om, at det skal være særligt og I skal selv synes, det er sjovt. Det skal kunne laves alle steder. Og så skal man kunne være med, altså der skal være en fællesskabsfølelse.”

Han sluttede af med at sige, at man ikke skal starte med det store projekt, men hellere start med de små opgaver først. Det gælder om at bygge langsomt op. Og så skulle man prøve at undgå og tænke i projekter, men hellere tænke på det som en forretning.