Lystfiskere, turister, børnefamilier, kulturinteresserede og unge er blot nogle af dem, som har nydt godt af forbedringer muliggjort af Udvikling Stevns´ tilskud.

I perioden 2015-2016, støttede Udvikling Stevns ni spændende projekter med op imod 3.000.000 kr., hvoraf de tre projekter; Rødvig Ferieby, Horisonten STU og botilbud og Kulturhuset Snurretoppen, for nyligt afsluttet og nu kører selvstændigt uden støtte fra Udvikling Stevns.

 

roedvig-ferieby-faelleshus-ejerne

Rødvig Ferieby modtog støtte til at udvide det eksisterende fælleshus med et 120 m2 stort fællesrum samt udbygge det eksisterende køkken og depotfaciliteter med en forhåbning om at tiltrække flere turister til området, samt forlænge deres ophold eller endnu bedre – at komme igen. Renoveringen har også givet plads til at holde flere konferencer og fester. Faciliteterne for lystfiskere er i samme omgang blevet forbedret med en overdækket fiskerensningsplads samt frysekapacitet til fiskene. Som et sidste led i projektet er den eksisterende naturlegeplads blevet udvidet og moderniseret, hvilket har givet plads til endnu flere legene børn.  Projektet endte med at modtage 649.999,82 kr. i støtte fra Udvikling Stevns. Læs mere om projektet her

 

horisonten-udvidelsen

For Horisonten STU & Botilbud gik støtten til at udvide institutionen og botilbuddet med 6 nye værelser, skabelsen af et nyt linjefag, der skaber rammer om et fagligt såvel som socialt fællesskab, samt etableringen af et værksted og sejlkurser til eksisterende linjefag. Det samlede tilsagnsbeløb landede på 555.116,50 kr. Du kan læse mere om projektet her.

 

Snurretoppen

Støtten til kulturhuset – Mødestedet Snurretoppen, lød på 402.139,50 kr. og betød, at Stevns alsidige kulturtilbud kunne opgradere de eksisterende faciliteter, og derved fremstår Snurretoppen som et tidssvarende og attraktivt kulturhus for de stevnske borgere og turister. Det betyder, at kulturhuset i dag kan tilbyde nyrenoverede toiletfaciliteter, forbedrede forhold for det kvindelige publikum, og ikke mindst ny ensartet gulvbelægning i café- og kioskområdet. Læs mere om projektet her

 

Den 13. februar vil Udvikling Stevns igen give tilsagn om LAG-midler til én eller flere af de fire ansøgere, som har søgt midler i denne ansøgningsrunde: et gourmet mjødbryggeri, en oase ved en mergelgrave i Rødvig, køkken til Strøby idrætscenter, eller en besøgsgård i Renge. Læs mere om projekterne her.

Har du en spændende idé, der skaber lokale arbejdspladser? Øger turismen? Gør det attraktivt at bo i Stevns? – Nu kan du igen søge om støtte til dit projekt fra Udvikling Stevns – Gør det inden den næste ansøgningsfrist d. 23. marts 2018!

Læs om, hvordan du søger tilskud til dit projekt på: http://www.udviklingstevns.dk/soeg-tilskud/